Hvad er sorg?

Vi vil alle i livet stifte bekendtskab med sorgen – sorg er et vilkår i dette liv, som vi ikke slipper udenom. Sorg er en naturlig reaktion hos individer, som oplever tab af noget betydningsfuldt eller ved livsændrende omstændigheder. Dette kan for eksempel være dødsfald af en nærtstående person, tabet af et job, tabet af en drøm eller en fremtidsplan, tab af fysisk funktionsevne efter sygdom etc. Dog kan sorgens ”symptomer” og reaktioner variere i intensitet og se forskellige ud fra person til person – sorgens reaktioner er meget personlige. Ingen sorgreaktion er forkert, dog kan en sorgheling være hård at komme igennem på egen hånd og flere oplever ensomhed, da det kan være svært at skulle håndtere omgivelserne, der måske mener man bør se at komme videre, eller at man ikke sørger “rigtigt” eller “nok”. Det kan særligt i starten være en ubærlig og ensom proces, hvor det kan lindre at tale med en professionel. Her kan du græde ud, blive bekræftet i, at du er på rette vej og få hjælp til at orientere dig på ny i livet.

Symptomer på sorg

Da sorg i sig selv ikke er en diagnose er det svært at komme med specifikke symptomer på sorg. Dog kan sorg have mange forskellige nuancer alt efter, hvem man er, og nogle af disse nuancer kan være: Vrede, håbløshed, tristhed, irritabilitet, skyld, angst, skuffethed, magtesløshed, skam etc. Der er en ny sorgdiagnose kaldet ”vedvarende/forlænget sorglidelse”, der snart træder i kraft, når det nye diagnosesystem, ICD-11, kommer ud i Danmark. Disses symptomer er nævnt længere nede i teksten.

Forskellige former for sorg: Sorg og vedvarende sorglidelse

Sorg er en naturlig reaktion hos individer, som oplever tab af noget betydningsfuldt eller ved livsændrende omstændigheder. Dette kan for eksempel være dødsfald af en nærtstående person, tabet af et job, tabet af en drøm eller en fremtidsplan, tab af fysisk funktionsevne efter sygdom etc. Den sorg, som er beskrevet her, og som de fleste af os kender, kaldes for den akutte sorg – altså en sorg der opstår og forsvinder igen, når det tjener os bedst.

Den akutte sorg kan medføre intense følelsesmæssige, adfærdsmæssige, kropslige og eksistentielle reaktioner. Ved et ukompliceret sorgforløb vil reaktionerne på sorgen med tiden aftage. Forskning har vist, at mellem 45-85% af voksne individer formår at tilpasse sig forandringerne medført af tabet indenfor få måneder. Der findes ligeså en del individer, der ikke formår at tilpasse sig sorgen og de nye omstændigheder, hvilket vil sige at sorgsymptomerne fortsætter i årevis. Denne form for sorg kaldes kompliceret sorg (På engelsk: Complicated Grief). Igennem de sidste årtier har der været en større interesse og et større fokus på sorg, hvorfor en ny sorgspecifik diagnose, kaldet vedvarende sorglidelse (på engelsk: Prolonged Grief Disorder), indgår i det nye diagnosesystem ICD-11. Ved vedvarende sorglidelse er kriterierne, at man har mistet en nærtstående person, derudover at efterladte oplever enten at have længsel efter afdøde eller vedvarende optagethed efter afdøde, at have intens emotionel smerte, at lidelsen overskrider sociale, kulturelle eller religiøse normer for individets kontekst samt at lidelsen fører til svækkelse af funktionsområder. Derudover skal sorgreaktionen have været gældende i mindst seks måneder. En ny sorgdiagnose er spændende, da dette forhåbentligt åbner op for ny forskning indenfor sorg og derved forbedrede og nye behandlingsmetoder.

Hvor længe er man i sorg?

Varigheden af en sorgproces kan variere meget fra person til person alt efter intensiteten af sorgen, hvor store ændringer den har medbragt etc. Forskning har dog vist, at mellem 45-85% af voksne individer formår at tilpasse sig forandringerne medført af tabet indenfor få måneder. Der findes ligeså en del individer, der ikke formår at tilpasse sig sorgen og de nye omstændigheder, hvilket vil sige at sorgsymptomerne fortsætter i årevis. Denne form for sorg kaldes kompliceret sorg (På engelsk: Complicated Grief).

Hvordan bearbejder man sorg?

Ligesom der findes mange forskellige måder at sørge på, ligeså findes der lige så mange forskellige måder at komme sig over sorg på. Indenfor forskning er der mange bud og teorier angående, hvordan man bearbejder sorg. Mange har hørt, at man skal igennem forskellige faser for at bearbejde sorgen, og dette er nemlig en af de mest populære modeller for sorgarbejde udarbejdet af Kübler-Ross. Her bliver det beskrevet, hvordan der findes fem adskilte faser, som sørgende individer bør gennemgå:

1. Den første fase er fornægtelse. Her er man i en fase af chok og fornægtelse af, hvad der er sket. Fornægtelse hjælper blandt andet mennesker til blot at føle så meget af sorgen, som de kan rumme.
2. Næste fase er vrede, og her kan man føle vrede mod alt og alle, også Gud, og man kan tænke: ”Hvorfor sker det her for mig?”.
3. Videre er tredje fase forhandling, og i denne fase forsøger man for eksempel at forhandle med Gud eller skæbnen. Her kan man tænke: ”Hvis jeg gør X, så sker dette ikke”. Man ønsker måske ligeledes, at man kan gå tilbage i tiden for at gøre ting anderledes.
4. Fjerde fase består af depression, hvor man her føler en dybere sorg, altså en form for depressiv fase.
5. Sidste fase er accept. Her accepterer man det, der er sket, og at man ikke kan ændre på det. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man er okay med det, eller at man er kommet sig over sorgen.

Kübler-Ross’ fem-fase-model har haft en stor indflydelse på forskningen og folks forståelse af sorgarbejde. Der har dog været en del kritik af Kübler-Ross’ model, da mange forstår modellen som, at personer skal igennem alle faserne i den samme rækkefølge på et bestemt tidspunkt for at bearbejde sorgen. Denne forståelse af sorgarbejde kan skade folk, som oplever sorgen i en anden rækkefølge eller med andre følelser. Kübler Ross’ fem-fase-model har overordnet set modtaget en del kritik, og som et alternativ til fem-fase-modellen findes to-spors-modellen, som der er mere evidens for.

To-spors modellen

To-spors-modellen er udformet på baggrund af undersøgelsesresultater udarbejdet henover 25 år af Margaret Stroebe og Wolfgang Stroebe. To-spors-modellen består af to spor: Tabssporet og genindførelsessporet, som man som individ skifter og ”hopper” imellem (se modellen herunder). Man mener, at man til tider skal konfrontere sorgen og andre gange undgå sorgen. Tabssporet omhandler den del, hvor man processerer selve sorgen, hvilket eksempelvis kan involvere tanker om situationen, savn, gråd etc. Man arbejder i denne del med at acceptere tabet samt at kunne være i tabets smerte. Genindførelsessporet omhandler, at man skal genindføres eller reetableres ind i den nye og forandrede verden efter tabet. Man vil i genindførelsessporet blive afledt fra tabet og sorgarbejdet ved at finde en ny identitet og nye relationer. Man vil i dette spor ligeledes undgå sorgen eller fornægte den, samt vil man afprøve nye ting eller varetage nye opgaver for at få hverdagen til at hænge sammen igen. Den største forskel mellem denne model og andre sorgmodeller er, at man her mener, at man skal sørge i doser, så sorgen ikke bliver altoverskyggende, da dette er for hårdt og overvældende for hjernen og kroppen. Med denne model, gør man det okay for personer at sprede sorgen ud over forskellige perioder fremfor at sørge på én gang. Derudover forklarer modellen, hvorfor man kan have en tendens til at blive opslugt af sorgen én dag, hvor man den næste dag lever som om, at alt er godt.

Myter om hvordan man kommer sig over sorg

Folk der har gået igennem en sorgproces, kan måske genkende, at andre folk havde en holdning til, hvordan man skulle sørge. Måske man tog for lang tid om at komme sig over sorgen, måske man ikke var ked af det nok, måske man virkede for vred. Der kan hurtigt opstå myter angående, hvordan man bedst sørger – Kübler Ross’ fem-fase-model er et godt eksempel på en model, som mange mennesker kender og refererer til, selvom den ikke beskriver en sorgproces bedst. Teorier om sorgarbejde kan være behjælpelige, men de kan også bidrage til at skabe myter om sorgarbejdet. Kulturelt samt teoretisk kan der opstå forventninger til, hvordan det er sundest og bedst at sørge. En artikel af Wortman & Silver undersøgte myterne ved sorgarbejdet, samt gøre op med forventningerne til de sørgende. Hvis der findes for stærke teoribaserede normer, kan dette medføre, at visse individer i sorg bliver anskuet som problematiske. Ligeledes er det problematisk, hvis den generelle befolkning har for snævre opfattelser af sorg og sorgarbejde. Nogle af de myter som Wortman & Silver fandt frem til var, at folk har en tendens til at tro, at belastning eller depression er uundgåeligt, når man går igennem sorg – men ikke alle oplever disse følelser eller reaktioner. Derudover fandt de frem til, at mange antager, at belastning er nødvendigt og fraværet af belastning er et tegn på, at noget er galt. Slutteligt fandt de frem til, at folk tror, at en gennemarbejdning af sorgen ved hjælp af længsel eller rumination er betydningsfuldt, hvilket ikke er sandt for alle.