Behandling af angst

angst

Psykologhjælp til angst

Fælles for alle angstlidelser er, at de kan behandles, og særligt effektiv er den kognitive adfærdsterapi indeholdende eksponering for angstudløsende triggere og omstrukturering af automatiske negative tanker. Hermed vil du i højere grad opnå kontrol over angsten – og selvom den hverken kan eller skal forsvinde helt, kan du tilegne dig strategier, så du bedre kan leve med din angst, og den ikke længere er så styrende i dit liv.

Online booking

Har du brug for hjælp?

Hos Odense Psykologpraksis tilbyder vi forskellige ydelser ved forskellige psykologer. Book en tid og ydelse, der passer til dig, her.

Hvad er angst?

Angst er en naturlig og fysiologisk reaktion på en oplevet fare. Den naturlige adfærd i forbindelse med angst er, at vi vil forsøge at forsvare eller fjerne os fra det, der fremkalder angsten. Angsten er hensigtsmæssig og nødvendig for vores overlevelse, når vi står overfor en reel fare, men den kan være særdeles forstyrrende og invaliderende, når vi reagerer med angst overfor situationer, der ikke er farlige. Angsten har mange udtryk og kan opstå i relation til næsten alt. Måske bliver du nervøs og bekymringer dig for, hvad andre tænker om dig, og du lider af socialfobi. Du bliver måske utilpas, når du skal passere en bro, eller når du befinder dig i situationer med mange mennesker og lider af agorafobi. Måske er du bange for slanger eller har angst for at køre i elevatorer og lider af en enkeltforbi. Har du svært ved at stoppe dine bekymringer, der særligt kredser om, at du eller dine pårørende lider af alvorlig sygdom og har symptomer der er forenelige med generaliseret angst, eller får du panikanfald eller lider af tvangshandlinger eller tanker. Uanset hvad der plager dig, er der hjælp at hente, og du behøver ikke være styret af din angst.

Symptomer på angst

Angst har både en fysisk og en psykisk dimension af symptomer, hvor de psykiske symptomer ofte vil omfatte bekymringer, nervøsitet og uro, mens de fysiske symptomer kan vise sig som f.eks. hjertebanken, sved, trykken for brystet, rysten og søvnproblemer. Det er vigtigt at vide, at angstsymptomer udløses af det autonome nervesystem, og derfor udenfor viljens kontrol, hvorfor man ikke bare kan “tage sig sammen”, når man oplever angst.

 

Hvorfor får man angst?

Det er kompliceret at svare på, hvorfor nogle udvikler angst, og andre ikke gør, da mange faktorer spiller ind. Der findes ikke nogen klar eller enstemmig forklaring på, hvorfor nogle mennesker udvikler angst. Angst er en sammenblanding af psykosociale faktorer og genetisk sårbarhed. Forskning peger på, at angst er arveligt, dog udgør gener kun cirka 30-50% af risikoen for at udvikle angst, hvorfor det ikke kan forklare hele grunden til udviklingen af lidelsen. Psykosociale faktorer såsom miljø, traumer, oplevelser, opvækst, livsvilkår, livsbegivenheder etc. spiller en stor rolle i forhold til om angst bliver triggeret ved en person. Stressende, truende eller på anden måde negative livsbegivenheder øger risikoen for, at man udvikler en faktisk angstlidelse – og hvis man så har ”angst-genet”, så vil man være mere tilbøjelig til at udvikle angst. Hvis en person har oplevet en negativ og uventet livsbegivenhed, kan dette være en risikofaktor for at udvikle angst, da man vil bruge angst som en måde at beskytte sig mod andre potentielle negative livsbegivenheder. Dette kan være livsbegivenheder såsom tab, mishandling, afvisning fra forældre etc. Derudover er det også blevet vist, at en usikker tilknytning til omsorgspersoner er en risikofaktor for at udvikle angst; ved en usikker tilknytning lærer barnet ikke sunde og modne strategier til at regulere og håndtere sine følelser, og dette gør, at barnet foretrækker at have en tilstand af angst fremfor at opleve ændringer i følelserne. Alt efter gener, oplevelser og livsbegivenheder kan man udvikle forskellige former for angst.

Hvem får angst?

Mange mennesker lider af angst, og forskning tyder på, at angst er en af de mest hyppigt forekomne psykiske lidelser i Danmark. Det er svært at sætte et præcist tal på, hvor mange der har angst, men man mener, at omkring hver femte dansker rammes af angst på et tidspunkt i deres liv. Derudover er det oftest kvinder, der får angst sammenlignet med mænd – kvinder er omkring 1,5-2 gange mere tilbøjelige til at udvikle angst.

Derudover er man også i højrisiko for at udvikle en form for angst, hvis man allerede lider af en anden psykisk lidelse. Angst ses ofte i komorbiditet med andre lidelser, og derfor lider næsten 90 % af individer med angst også af en anden psykisk lidelse, oftest af en anden angstlidelse. Angst har en høj komorbiditet med depression, og forskning mener, at tre ud af fem personer med angst også lider af depression.

Hvad er generaliseret angst?

Generaliseret angst er den form for angst, som de fleste mennesker hentyder til, når de blot bruger ordet ”angst”. Generaliseret angst er en angstlidelse kendetegnet ved, at angsten ikke er begrænset til noget specifikt som en specifik situation, ting eller lignende. Angsten kan virke som om, at den er til stede næsten konstant, og den kan medføre bekymringer, nervøsitet, anspændthed og ængstelse. Generaliseret angst er kendetegnet ved overdreven bekymring og angst over ting, som andre ikke ville bekymre sig over f.eks. arbejde, venner, skole etc. For at få stillet diagnosen skal man have oplevet symptomer i mindst 6 måneder. Generaliseret angst er kendetegnet ved symptomer såsom muskelspændinger, træthed, uro, rysten, sveden, stakåndethed, svimmelhed, kolde hænder samt en øget opmærksomhed på det der sker omkring en, hvilket kan medføre dårligere koncentrationsevne og irritabilitet. Derudover kan man opleve søvnbesvær, udmattelse eller rastløshed. Generaliseret angst ses oftest hos kvinder, og det begynder ofte i slutningen af tyverne.

Hvad er socialangst?

Når man lider af socialangst eller socialfobi, så har man en angst eller frygt for, at andre mennesker kigger kritisk på en og dømmer en. Dette kan føre til, at man begynder at undgå dagligdagssituationer, hvor der er andre mennesker, som kan dømme én negativt. Den sociale angst dukker tit op i sociale sammenhænge, hvor der er flere mennesker, eller hvor man selv er i fokus. Det kan f.eks. være offentlige steder såsom restauranter, fester, skole, når man skal sige noget foran en større gruppe f.eks. fremlæggelser, når man skal henvende sig til en fremmed, eller når man skal gøre bestemte ting foran andre f.eks. at spise. Hvad mange ikke ved er, at præstationsangst og eksamensangst er variationer af socialangst. Det fælles for alle disse situationer er, at man er overdrevet bekymret for, hvad andre mennesker tænker om én. Socialangst kan forveksles med svær generthed, dog er socialangst mere alvorligt, da denne medfører, at man ikke kan udføre sin dagligdag som ønsket. Nogle mennesker med socialangst er klar over, at deres frygt og angst er overdreven, dog vil de stadig gøre alt de kan for at undgå sociale situationer, hvor angstsymptomerne melder sig. Socialangstsymptomer kan f.eks. være at man oplever at rødme, svede, kolde eller klamme hænder, hjertebanken, rysten på hænderne samt opkastnings- eller vandladningstrang.

Hvad er panikangst?

Når man lider af panikangst oplever man at få tilbagevendende anfald af voldsom angst. Panikangstanfald kan ofte komme ud af det blå, når man mindst venter det, det vil sige at anfaldende ikke er begrænsede til specifikke situationer eller omstændigheder. Dette betyder, at man ofte kan gå og være nervøs og angst for, hvornår man får sit næste anfald, hvilket kan påvirke ens livskvalitet. Anfaldene varer for det meste blot få minutter, men de kan opleves som meget voldsomme. Nogle beskriver, at det føles som om, de er ved at dø, da det føles som et hjerteanfald eller astmaanfald. Derudover kan man under et panikanfald opleve svimmelhed, brystsmerter, hjertebanken, åndedrætsbesvær, svedighed, rysten, uvirkelighedsfølelse, kvalme eller fornemmelsen af at blive kvalt.

Hvad er agorafobi?

Agorafobi er angsten for at befinde sig visse fysiske steder, som det kan være svært at komme væk fra, det kan for eksempel være store og åbne pladser, offentlig transport, store grupper af mennesker og små rum. Disse steder kan trigge følelsen af angst, og derved vil man forsøge at undgå disse situationer. Derudover kan folk, der lider af agorafobi, ligeledes opleve angstsymptomer, hvis de ikke er sammen med personer, som de føler sig trygge ved. Man mener, at agorafobi ikke handler om, at man er angst for de specifikke steder, men mere at man er angst for at få et panikanfald et sted, hvor man enten ikke kan komme væk, eller hvor der ikke er nogen til at hjælpe en – det er altså angsten for angsten.

Hvad er enkeltfobi?

Enkeltfobier er en angst for meget specifikke og afgrænsede ting eller situationer, det kan f.eks. være højdeskræk, angst for bakterier, at tale foran en gruppe mennesker, flyskræk etc. Man oplever altså angst og stærke kropslige symptomer, når man møder den bestemte ting eller situation, man er bange for. Nogle oplever ligeledes angstsymptomer bare, at de tænker på den bestemte ting. Dette medfører, at personer med enkeltfobier gør alt de kan for at undgå det, der udløser angstsymptomerne.

Hvad er helbredsangst/sygdomsangst?

Helbredsangst er nok bedre kendt som ”hypokondri”, men det bliver også kaldt sygdomsangst. Når man lider af helbredsangst, er man overdrevet bekymret for at blive ramt af sygdom. Ved denne angstlidelse er man meget opmærksom på kroppens signaler, og derfor har kroppens signaler en tendens til at føles ”større” og værre. Man vil altså ofte tolke normale kropslige signaler som sygdom. Derudover bruger man en del tankeenergi på at tænke på sygdom, hvilket kan være belastende. Derfor vil folk, der lider af helbredsangst, ofte opsøge læger eller specialister for at blive tjekket og forsikret om, at de er raske – dog er det ofte svært for dem at stole på lægen, når de siger, der ikke er noget galt.

 

 

 

Brug for konsultation?​

Book psykologtid her uden ventetiden. Vi tilbyder hurtig og nem onlinebooking, hvor du altid har mulighed for psykologhjælp uden ventetid.