Hvad er selvskade?

Selvskade er en bevidst handling, hvor man gør skade på egen krop uden, at der samtidig er et ønske om at begå selvmord eller dø af det. Selvskade kan være direkte, hvor personen fysisk skader sig selv ved for eksempel at skære eller kradse i sig selv, eller indirekte hvor personen i stedet udfører risikofyldte handlinger såsom ubeskyttet sex eller spirituskørsel.

Der kan være mange årsager til, hvorfor en person vælger at påføre sig selv skade, og der vil typisk være flere og skiftende grunde for hver person. For langt de fleste er selvskade en måde at håndtere svære følelser eller situationer på, men det kan også være en afstraffelse af én selv eller en måde at vise omverdenen, hvor skidt man har det.

Former for selvskade

Der findes mange former for selvskade, som kan deles op i direkte og indirekte selvskade. Vigtigt er det at bemærke, at mange oplever at gøre skade på sig selv på flere måder – blandt andet ved både at skade sig selv direkte og indirekte.

Direkte selvskade defineres som handlinger, hvor selvskaden resulterer i fysiske skader på kroppen, der efterlader mærker, sår og ar. At skære i sig selv bliver også kaldt cutting og rapporteres som den mest anvendte form for selvskade. Cutting er, når en person bruger en skarp genstand til at ridse eller lave sår på kroppen, der ofte efterlader ar, personen efterfølgende vil forsøge at skjule med tøj eller armbånd.

Herunder er eksempler på direkte selvskade:

• Skære i sig selv/cutting
• Kradse i sig selv
• Brænde sig selv
• Slå sig selv
• Bide sig selv
• Rive hår ud

Indirekte selvskade er handlinger, der udføres for at påføre én selv skade uden, at det behøver at være fysiske skader. Personer, der selvskader indirekte, er ikke altid bevidste om, at de forsøger at skade dem selv igennem deres handlemønstre eller reaktioner.

Herunder er eksempler på indirekte selvskade:

• Misbrug af stoffer eller alkohol
• Provokerende opførsel hvormed man kommer i slåskampe
• Spiseforstyrrelser
• Ubeskyttet eller anden form for risikofyldt seksuel aktivitet
• Uforsvarlig bilkørsel, herunder spirituskørsel

Med internettet og sociale medier, der er blevet en del af de fleste menneskers liv, er der opstået en nyere form for indirekte selvskade kaldet digital selvskade. Som navnet indikerer, er dette selvskade, der foregår udelukkende online. Dette omfatter:

• Auto-trolling: Her opretter en person flere profiler og skriver grimme og tarvelige ting til sig selv fra disse profiler.
• Self-baiting: Her opfører en person sig bevidst provokerende online for at få andre til at blive vrede på dem, der ender ud i, at de skriver negative ting om personen.
• Digitalisering af selvskade: Her deler personer grafiske billeder, videoer eller lignende af deres fysiske selvskade i online fora, grupper og på sociale medier. Dette har sjældent til formål at inspirere eller opmuntre andre til at selvskade, men er en måde for personen at dele og vise deres smerte.

Årsager til selvskade

Det kan være svært at forstå, hvorfor en person vælger at skade sig selv. Men dem, som gør det, oplever en helt særlig ro lige efter selvskaden er sket. Selvskaden har derfor oftest til formål at nedregulere svære følelser eller distrahere personen fra dem. En dansk undersøgelse fandt, at 76% skadede sig selv for at håndtere og slippe af med svære følelser, 45% skadede sig selv som en afstraffelse, 45% ønskede at vække andres opmærksomhed, 34% skadede sig selv for at teste, om der var nogle, som holdt af dem, og 30% skadede sig selv for at skræmme andre.

Overordnet kan årsagen til selvskade opdeles i tre kategorier: Intrapersonelle, interpersonelle og dissociation.

• Intrapersonelle årsager referer til personens indre verden: Her bruges selvskaden til at regulere, aflede eller distrahere følelser og tanker. Personer, der selvskader, har også en stor grad af selvkritik, hvorfor selvskaden også kan være en afstraffelse, hvor den selvskadende person er overbevist om, at de fortjener smerten.
• Interpersonelle årsager referer til persons ydre verden: Her bruges selvskade som en måde at kommunikere og vise omverdenen, at de har brug for hjælp eller som et bevis på, hvor dårligt de har det indeni i. Et mindre fåtal bruger også selvskade til at straffe andre.
• Dissociation er en bevidsthedstilstand, der ofte medfører, at vi oplever og sanser omverdenen og os selv anderledes. Dette er ofte en reaktion på stress eller belastninger, vi bliver udsat for, og er et medfødt og naturligt overlevelsesinstinkt i mennesket. Selvskade kan blive brugt som en måde på enten at stoppe eller indlede en dissociativ tilstand.

Den vedligeholdende faktor i, at selvskade forbliver en coping-strategi for langt de fleste er, at selvskaden skaber en ro og god følelse i kroppen, der fjerner det, der var svært før selvskaden. Dette kan ofte være medvirkende til, at selvskade bliver en afhængighed. En anden vedligeholdende faktor er, at selvskade til tider kan vække andres opmærksomhed, omsorg og kærlighed, hvilket kan føles som den eneste måde for personen at blive set og elsket på.

Efter en episode med selvskade oplever mange, at følelser som skyld og skam kan skylle ind over dem. Dette kan skabe et negativt loop af, at man starter med at selvskade for at få afledning fra en negativ følelse, som man derefter skammer sig over, at man gjorde, og man derfor straffer sig selv med selvskade igen. I forskning anses selvskade som et resultat af en interaktion mellem en genetisk disponering og miljø, der skaber nogle sårbarheder i en person. Dette kunne for eksempel være en svær barndom præget af utryghed og manglende omsorg, som gør det svært for personen at håndtere stressende situationer, fordi de mangler nogle grundlæggende byggesten.

Hvem selvskader

Den første episode af selvskade sker oftest i alderen 12-15 år og kan forværres igen omkring det 20. år. Forskningen peger på, at mange, der starter med at selvskade i en ung alder, spontant vil opnå en bedring som voksne.

Der findes mange stereotyper og fordomme om, hvem der selvskader, men sandheden er, at der i langt de fleste tilfælde ikke er store forskelle på hverken køn, etnisk identitet, socioøkonomisk status eller alder i forskningen. Det, der typisk udgør forskellen, er måden hvorpå, der selvskades.

Piger har en tendens til at skære og kradse i sig selv, hvorimod drenge slår sig selv eller slår kroppen ind i ting. Selvskade er mere udbredt blandt piger, mens flere drenge skader sig selv mere hyppigt. Der ses flere tilfælde af selvskadende personer i psykiatriske populationer. Ligeledes ses der sammenhænge mellem personer, der har barndomstraumer, har været udsat for fysiske overgreb, psykiske overgreb eller seksuelle overgreb, mobning, ensomhed, utryg eller belastet opvækst eller anden form for mistrivsel samt lavt selvværd kan være i risikogruppen for at bruge selvskade på et tidspunkt i deres liv.

Selvskade og LBGTQ+

Personer, der er en del af LGBTQ+ er fundet til at være 2-3 gange mere i risiko for at selvskade end ciskønnede- og heteroseksuelle personer. Her har 53% blandt en gruppe på 13-25-årige fortalt, at der har skadet sig selv mindst én gang i deres liv. Årsagen til dette kan blandt andet findes i, at personer, der er en del af LGBTQ+ ofte er blevet diskrimineret mod, har oplevet en stor grad af ensomhed, kønsdysfori og i mange tilfælde også en stor undertrykkelse og manglende accept og anerkendelse fra samfundet, familie og venner. Denne gruppe af personer har også en stor forekomst af depression og angst, der er risikofaktorer for selvskade.

Selvskade og psykisk sygdom

Der findes en stor sammenhæng mellem psykisk sygdom og selvskade, hvor en psykisk lidelse er en stor risikofaktor for, at en person bruger selvskade. Dette gør sig især gældende for depression, angst, personlighedsforstyrrelser – særligt emotionel ustabil personlighedsstruktur -, spiseforstyrrelser og posttraumatisk stress.

Selvskade og selvmord

Selvom selvskade er en handling, der udføres uden intentionen om at dø, så kan personen godt i øjeblikket have et ønske om at dø. Selvskade og selvmord har det fælles formål at slippe for eller stoppe det, der gør ondt, men hvor selvmordsforsøg ofte er voldsomme og få, så er selvskade en overlevelsesstrategi, der kan anvendes hyppigt og kan være af mindre alvorlig karakter. Selvskade bliver derudover også brugt til at afværge selvmordsforsøg. Selvskade en vigtig risikofaktor for senere udvikling af selvmordstanker- og forsøg. En person, der selvskader, er op til 10 gange mere i risiko for at forsøge selvmord på et tidspunkt end dem, der aldrig har selvskadet. Ligeledes er der en sammenhæng mellem alvorlig og hyppig selvskade og flere selvmordsforsøg.

Behandling af selvskade

Der findes stadig mange fordomme om selvskade, som gør det til en tabubelagt og stigmatiseret ting at kæmpe med. Dette gør, at mange afholder sig fra at søge hjælp, da de oftest skammer sig eller har dårlige erfaringer med ikke at blive mødt med forståelse men derimod udskæld og kommentarer om, at de er besværlige og egoistiske af både familie, venner, uddannelse/arbejde og sundhedspersonale.

Hos Odense Psykologpraksis bliver selvskade taget alvorligt og mødt med forståelse, nærvær og respekt.