Hvad er depression?

Depression er en udbredt psykisk lidelse, hvor man føler sig nedtrykt igennem en længere periode (minimum 14 dage). Oplevelsen af nedtrykthed kan variere fra lettere tristhed til dyb fortvivlelse eller en tilstand af nærmest at være forstenet, som om hele systemet er “gået i stå”. Der er derudover fravær af lyst til ting, man tidligere har fundet glæde ved, og mange med depression kan opleve en følelse af, at “det hele kan være ligemeget”. Trætheden er overvældende, og man mangler lyst og energi til at klare hverdagens forpligtelser. De tre mest typiske tegn på depression er altså, at man føler sig nedtrykt, man oplever nedsat lyst eller interesse i ting, samt oplever man nedsat energi eller øget træthed.

Symptomer på depression

Nedenstående ses nogle af de symptomer, der kan forekomme ved depression. Er du i tvivl, om du lider af en depression, er det altid en god idé at konsultere egen læge for at udelukke anden fysisk lidelse først.

• Trist og nedtrykt – ofte uden en åbenlys eller kendt årsag
• Tab af interesse og lyst
• Nedsat energi
• Selvbebrejdelser og skyldfølelse
• Manglende selvtillid
• Utilstrækkelighedsfølelse
• Livet virker meningsløst
• Koncentrationsbesvær
• Isolationstendens
• Dårlig søvn
• Nedsat eller øget appetit
• Selvmordstanker
• Fysiske smerter såsom hovedpine og muskelspændinger
• Irritabel, ubeslutsom eller opfarende
• Nedsat seksuel lyst

Hvorfor får man depression?

Alle mennesker kan udvikle en depression, dog er der visse faktorer, der gør, at man kan være mere sårbar overfor at få en depression end andre. Hvis man tidligere har oplevet at have en depression, så er det mere sandsynligt, at man udvikler en depression igen, og derudover er man i større risiko for at udvikle en depression, hvis man har depression i familien, altså er der en genetisk faktor. Fysisk sygdom, manglende social støtte og svære begivenheder i livet er ligeledes triggere for at udvikle depression. Kvinder er desuden cirka dobbelt så sandsynlige for at udvikle depression end mænd er, og derudover bliver man oftest ramt af en alvorlig depression omkring 20-30 årsalderen. Depression er en udbredt psykisk lidelse, og i Danmark regner man med, at cirka 15-25% af alle kvinder og 7-12% af alle mænd oplever at få en depression i deres livstid. Igennem de seneste årtier får flere og flere mennesker diagnosticeret depression, samt får flere yngre mennesker depression sammenlignet med tidligere. Ifølge WHO er depression, sammenlignet med andre fysiske og psykiske diagnoser, den ledende grund til funktionsnedsættelse i verden. Mange mennesker, der har en depression oplever også at have problemer med andre psykiske diagnoser. 76% af personer der lider af depression har også en komorbiditet (flere diagnoser til stede hos én person på samme tid). Ofte oplever man, at man udover at have depression også kan have angst, socialangst eller PTSD.

Hvordan kommer man af med en depression?

Det er hårdt og svært at lide af en depression, hvorfor det er en god idé at søge hjælp hos professionelle, så man kan komme i bedring. God behandling for depression afhænger af, at psykologen er i stand til at tilpasse behandlingen til depressionens sværhedsgrad. Ved en let til moderat depression er det anbefalet at blive behandlet ved hjælp af psykoterapi. Hvis depressionen er moderat til svær anbefales det, at man anvender psykofarmaka (medicin) samtidig med psykoterapi for at opnå den bedst mulige effekt og bedring.

Kognitiv adfærdsterapi og depression

Ifølge WHO er depression, sammenlignet med andre fysiske og psykiske diagnoser, den ledende grund til funktionsnedsættelse i verden, hvorfor evidensbaserede psykologiske behandlinger er vigtige for denne patientgruppe, da mange netop lider af depression. Der er flere mulige behandlingsmuligheder for at behandle depression psykologisk. Per dags dato er kognitiv adfærdsterapi (KAT) den mest brugte og evidensbaserede behandling for personer med depression. Ifølge kognitiv adfærdsterapi opstår psykiske lidelser som følge af uhensigtsmæssige associationer mellem tanker, adfærd og følelser. Derfor vil man med kognitiv adfærdsterapi forsøge at ændre negative tanke- og handlemønstre, som fastholder depressionen. Psykologen vil ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi hjælpe klienten udfordre sine negative tanker. Behandlingen benytter forskellige spørgeteknikker til at hjælpe klienten indse, at der er alternative måder at tænke om situationen på. Derudover forsøger man at ændre den adfærd, som klienten har, der fastholder depression, dette kan være adfærd såsom isolation eller mangel på aktiviteter. Derfor vil man i terapien finde frem til og planlægge meningsfyldte aktiviteter, altså det vi kalder for adfærdsaktivering.

Hvor længe varer en depression?

Depressioner varierer meget i længde, men man plejer at sige, at det gennemsnitligt tager omkring 3-6 måneder at komme sig over en depression. Dog er der individer, hvor de kan have en depression i flere år. Cirka 38% af folk, der har haft en depression oplever at udvikle endnu en depression 4 år efter, de er blevet raske. Nogle mennesker vil desuden opleve, at de kæmper med depressive episoder resten af livet.

Fødselsdepression

At blive forælder kan i sig selv være en stor omvæltning og kan medføre mange nye følelser og oplevelser. Dog er det ekstra hårdt, hvis man også lider af depression. Omkring 6% af fødende kvinder udvikler det, der hedder fødselsdepressioner, også kaldet postpartum-depression. Symptomerne på en fødselsdepression er de samme som symptomerne og tegnene på en almindelig depression. De mest typiske symptomer er derved nedtrykthed, manglende lyst, glæde og interesse, nedsat energi eller øget træthed, ændring i appetit, selvmordstanker samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Ligesom ved en almindelig depression skal symptomerne være til stede i mindst to uger, før man kan blive diagnosticeret. Man kendetegner en depressiv episode som en fødselsdepression, hvis den begynder indenfor seks måneder efter, man har født. Både mænd og kvinder kan udvikle en fødselsdepression, dog er det oftest kvinder, der lider af en fødselsdepression.

Der kan være mange årsager til, at man udvikler en fødselsdepression, herunder at niveauet af kønshormoner falder efter fødslen, hvis man tidligere har lidt af depression, dårlig social støtte fra partner/familie, belastende og stressende begivenheder f.eks. sygdom, samt hvis man har en historie af fødselsdepressioner i familien.

At lide af en fødselsdepression er en meget smertefuld oplevelse, da det påvirker ens oplevelse af at være forælder. Man kan have haft forventninger om, at man ville blive glad, når man fik sit barn, men hvis oplevelsen i stedet er negativ, man føler sig følelseskold, alt er ligegyldigt og ens humør er påvirket, så kan det føre til andre følelser såsom utilstrækkelighed som forælder, pinlighed over at have de følelser, man har etc. Heldigvis findes der behandlinger, så man kan komme i bedring. Den anbefalede behandling for fødselsdepression er kognitiv adfærdsterapi.

Vinterdepression

De fleste mennesker mister energi og har lyst til at forblive inde døre og hygge sig, når de kolde efterårs- og vintermåneder melder sig. Dog er der omkring 5-10% af danskerne, der bliver hårdere ramt af vinterens ankomst end de fleste – de lider nemlig af vinterdepressioner. Det er oftest kvinder, der lider af vinterdepressioner, og man plejer at sige, at lidelsen aftager med alderen. Vinterdepressioner er mere udbredte i den nordlige halvkugle, da der her ofte er mørke, kolde og lange vintre. For at blive diagnosticeret med en vinterdepression skal man have oplevet mindst tre år af vinterdepressioner, hvor depressionen slipper sit tag, når vinteren er ovre. Derudover må man ikke opleve depression på andre tider af året for at få stillet diagnosen. Vinterdepressioner strækker sig omkring fra efteråret til foråret. For at en depression kan klassificeres som en vinterdepression er det et krav, at depressionssymptomerne opstår på baggrund af ingen special årsag udover årstidsskifte til mørke og kolde måneder. De mest typiske symptomer på vinterdepressioner er, at man føler sig nedtrykt, træt og oplever en øget appetit, specielt appetit efter sukkerholdige madvarer.

Det er uvist, hvorfor man udvikler vinterdepressioner, men man tror umiddelbart, at manglen på sollys er hovedårsagen. Behandling af vinterdepression kan se forskellig ud, men mange oplever en bedring, når de opsøger mere sollys – enten ved at rejse til varmere lande eller at få en speciel lampe, som giver kunstigt dagslys. Derudover kan man forbedre sin vinterdepression ved at se en psykolog.